Gå til produktoplysninger
1 af 4

MAMC - Me And My Creativity

Hyggeklubben - Brevklub

Hyggeklubben - Brevklub

Normalpris 95,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 95,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.

Fornys automatisk. Kan til enhver tid springes over eller annulleres. Se abonnementspolitik

Hvis du vil lægge i indkøbskurven, skal du gå til produktsiden og vælge en købsmulighed

Tilmeldingsfrist: Tilmeld dig senest d. 25. juni for at modtage juli måneds brev.

  • Levering er inkluderet i prisen.

Lige siden jeg var helt lille, har jeg været forelsket i post.
Hver dag tjekkede jeg postkassen i håb om et brev eller en pakke. Min fødselsdag føltes magisk, især når tandlægen sendte sit årlige personlige fødselsdagskort. Det år, hvor det udeblev, græd jeg.

Men jeg gav aldrig helt slip på følelsen. Derfor skabte jeg Hyggeklubben, en lille brevklub fyldt med nærvær, kreativitet og små øjeblikke af glæde.

Hver måned modtager du et personligt brev med tanker, kreativitet og små glimt fra mit liv. Der følger også en lille aktivitet med, som inviterer til ro, hygge og kreativ udfoldelse.

Kærlighed direkte i din postkasse.

Se komplette oplysninger

Hvem er Hyggeklubben til?

Hyggeklubben er til dig, der savner noget personligt i postkassen.

Til dig, der sætter pris på kreativitet, nostalgi og de simple ting i livet. Dig, der dagdrømmer, gemmer små minder og savner en pause fra en travl hverdag.

Det er en lille påmindelse om nærvær og en mere personlig forbindelse i en digital verden.

P.S. Postkassen virker begge veje! Jeg vil elske at høre fra dig, så du er altid velkommen til at svare på mine breve.

  • Hvornår bliver det sendt?

    Jeg pakker og sender alle månedens breve samlet i starten af hver måned.

    Du skal tilmelde dig senest d. 25. i måneden for at modtage den efterfølgende måneds udgave. Tilmelder du dig efter d. 25., må du vente til måneden efter.

    Brevene bliver sendt hver måned for at skabe en fast rytme, så du altid har noget at glæde dig til i din postkasse.

  • Hvad modtager jeg?

    Et personligt brev med tanker om minder, drømme og månedens tema.
    Et eksklusivt kunstprint illustreret specifikt til brevet.
    Et klistermærke, der passer til månedens univers.
    En kreativ eller hyggelig aktivitet, der binder det hele sammen.

    Indholdet skifter hver måned baseret på et nyt tema og er eksklusivt for medlemmer.

  • Hvad kan det bruges til?

    Du bestemmer helt selv, hvordan du vil bruge indholdet.

    Måske hænger du kunsten op på væggen, gemmer brevene i en scrapbog eller bruger printet som postkort. Du kan også samle det hele som små minder fra året, der går.

    Hyggeklubben er skabt som en hyldest til kreativitet, personlig udvikling og glæden ved de simple ting i livet.

FAQ om brevklubben

Hvornår sender du brevene?

Jeg pakker og sender alle månedens breve samlet i løbet af de første 5 hverdage i hver måned.

Du skal tilmelde dig senest d. 25. i måneden for at modtage den efterfølgende måneds brev. Hvis du tilmelder dig efter d. 25., vil dit første brev være måneden efter.

Eksempel på, hvordan det fungerer:

  • Hvis du tilmelder dig i perioden fra d. 26. maj til og med d. 25. juni, vil din betaling gælde for juli-brevet. Dette brev sendes afsted i starten af juli.
  • Hvis du tilmelder dig d. 26. juni eller senere, er fristen for juli-brevet overskredet, og dit allerførste brev vil i stedet være august-udgaven, som sendes i starten af august.

    Dine efterfølgende månedlige betalinger vil altid ske automatisk på den samme dato, som du tilmeldte dig.

Hvornår bliver jeg faktureret?

Dit abonnement bliver automatisk fornyet hver måned på samme dato, som du tilmeldte dig.

Sender du internationalt?

Nej, på nuværende tidspunkt sender jeg kun til Danmark.

Hvordan opsiger jeg mit abonnement?

Du kan til enhver tid opsige dit abonnement via din konto. Der er ingen binding. Du kan også kontakte mig direkte, hvis du har brug for hjælp på mai@mamc.dk.

Kan jeg spore mit brev?

Brevene bliver sendt som almindelig post og har derfor ikke tracking.

Mit brev ankom beskadiget

Hvis dit brev ankommer beskadiget eller forkert, må du meget gerne kontakte mig på mai@mamc.dk med dit navn og billeder af skaden. Så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Jeg har ikke modtaget mit brev. Hvad gør jeg?

Post kan nogle gange være forsinket. Hvis der er gået mere end 7 hverdage, uden du har modtaget dit brev, må du meget gerne kontakte mig på mai@mamc.dk med dit navn, leveringsadresse og datoen, du meldte dig ind i brevklubben.

Hvordan kan jeg ændre mit navn, adresse og anden information?

Det gør du gennem din kundeprofil.